Jeg vil starte med at beklage det sene svar. Lidt ærgerligt når jeg efterlyser kommentarer, men nu sker det så :)

Jeg har haft rigtig gode erfaringer med at lade kunden præge designet fra start. Jeg vil vove at mene at der findes en ærekær og en lille smule utilnærmelig holdning hos rigtig mange designere – en holdning som nemt kan tolkes som ren og skær højrøvethed af kunderne. De små kunder er entreprenører. De har skabt deres egen levevej og de har en mening om tingene. Det er op til designeren at skabe en grad af tillid, tryghed og respekt som lader kunden “slippe grebet”. Det er ikke nemt at skabe dette klima – eller denne fælles erfaringsramme. Men designtænkningen er en metode som rent faktisk virker: Hvis du starter med den eksplorative brief og skaber et forum for udveksling af tanker og meninger – drop evt det meget 90′er-agtige forbehold overfor at lave skitser til et kundemøde – gå i dialog med kunden med alt hvad du har af værktøjer. Så er der grobund for både samarbejde, indlevelse og relationer.

Mht. betalingen så virker det udmærket at indgå en klar aftale som giver kunden mulighed for at se designeren an og omvendt. 1 time kan være gratis og de første 5 timers research/eksplorativ brief/konkurrentsammenligning osv kan takseres til halv pris — det er blot et forslag.

OG så er der de grundlæggende problemer for designfaget. Skræmmende mange kunder, både store og små, forventer faktisk gratis oplæg fra designere. Jeg ved ikke om det bygger på en ide om at vi elsker vores fag eller at vi bliver betragtet som idioter, men designbranchen er en skov af ikke betalte oplæg, konkurrencer hvor vinderen får “en HELT ny RØD cykel” og “…lav lige et eksempel så vi kan se hvad vi har at arbejde med…”. Kreativt arbejde rangerer ikke særlig højt i Innovationssamfundet medmindre det er crowdsourced. Og det præger helt indlysende vores kunder. Så lav en klar aftale, lyt til maven og fyr kunden hvis det er nødvendigt. Dårlige kunder giver dårligt arbejde og dårligt arbejde udskyder bare konkursen lidt. Men det gode fortsatte samarbejde er vores allervigtigste force som designere. Det er her både uddannelsen, evnerne og designtænkningen viser deres styrker – også i Innovationssamfundet – Hvad fanden det så end er!

KH

Hans Christian

Jeg vil tage din opfordring op :-)

Mht. afsnittet “kundeinddragelse før brugerinddragelse”, hvornår og hvor meget tænker du kunden skal inddrages?

Nye kunder, der ikke vil betale for den tid det tager at lave godt design, har, efter min mening, ofte tendens til at præge eller ligefrem overtage styringen med designprocessen. På den måde tror de at de frigør designeren fra tidskrævende opgaver eller, i værste fald, for at sikre at designeren skaber det design som kunden inderst inde allerede har afgjort med sig selv han/hun vil have.

Som du selv skriver, så har små designvirksomheder ofte små virksomheder som kunder. Og lige så vel at designeren også skal fungere som bogholder, rengøringspersonale og Key Account Manager, så har den lille designvirksomheds kunder samme funktion. De skal også fungere som Marketingchefer. Og det kan naturligvis være svært når man som ejer af en lille virksomhed er vant til at være med i alle beslutninger, pludseligt at skulle lægge ansvaret fra sig.

Kommentering er hele ideen :-)

Og ja. Jeg giver dig en hård medfart. Og ja den er klart bureausnobbet ;-). Men min hovedpointe er at designeren er en løbende samarbejdspartner for virksomheden. En virksomhedsidentitet er, for mig, en kompleks opgave som kræver at designeren sætter sig ind i en lang række problematikker som ikke altid er udtalte.
Hvad jeg er helt enig i er behovet for at diskutere de muligheder som byder sig i en globaliseret verden – på godt og ondt.
Jeg er iøvrigt ikke i tvivl om at Ignacio (Argentineren) er en både talentfuld og behagelig person.

Dejligt at se respons fra sine blogs. Også selvom du har valgt at give mine oplevelser en hård medfart.

Og jeg synes også du sætter dig højere end godt er, faktisk lidt gammeldags “bureausnoppet”. Bagved de afleverede profiler gemmer der sig faktisk dygtige designere, som arbejder professionelt på området. Argentineren, som jeg nu samarbejder med, er en ung talentfuld person, der læser til grafisk design på et universitet i Bounes Aires. Han vandt fx i skarp konkurrence med en professionel freelance designer fra Indiana i USA. Før konkurrencen fik de et udførligt brief, som gav dem mulighed for at sætte dem ind i kernen af vores virksomhed. Derefter havde jeg en tæt dialog med de bedste designere for at levere det ultimative design til konkurrencen. Det fungerer faktisk fuldstændigt som at samarbejde med et lokalt reklamebureau. Og så siger du designerne anvender genbrug??? Da jeg i sine tid fik et meget dyrtkøbt forslag fra et meget fint Københavns reklamebureau foreslog de at virksomheden skulle have et slogan, der hed “Keep IT simple”. Genbrug findes alle stedder – og man skal heller ikke være bange for det. Det skal bare passe ind i forhold til virksomhedens personlige profil sammenholdt markedets perception af virksomheden.

Så “wake up and smell the coffee” for at blive i genbruget. Tilgangen til personer, der kan hjælpe dig med at udføre nogle opgaver udvidder sig dag til dag.