Designtænkning i små virksomheder med små kunder

Hvordan skal implementeringen af designtænkningen foretages når både budgetter og ressourcer er små? Den typiske danske designvirksomhed har i realiteten ingen ansatte, de er nemlig alle enkeltmandsvirksomheder. Og for rigtig manges vedkommede er de glade for lige præcis det – at være sig selv. Dette betyder at implementeringen af designtænkning skal lægges direkte i halen af inspirerende aktiviteter som fx. oprydning i tegnestuen, lettere bogholderi, afvisning af endnu en kunde som skal overbevises om at design koster penge. Og at godt gennemarbejdet og unikt design koster ganske mange penge.

Artiklen her giver en række bud på den praktiske implementering af designtænkningen i små designvirksomheder. Meget bliver med sikkerhed allerede gjort, noget bliver lige så sikkert gjort langt bedre end her skitseret, men måske kan elementer fra denne artikel skabe nye ideer i et par små designvirksomheder. Kommenter, som altid, gerne meget på indholdet i denne meget praktisk orienterede artikel. Lad os starte fra bunden:

Hvem skal betale for designtænkningen?

Små kunder har typisk små budgetter og små virksomheder ligeså. Der er ikke plads til armbevægelser. Kuren er deling af den økonomiske byrde. Giv en lav timepris eller aftal et helt fast timeantal første gang et værktøj (link til metodesamling) testes. Hvis kunden overhovedet ikke ønsker at arbejde med designtænkningen – så overvej grundigt hvorvidt samarbejdet skal fortsætte.

Den konstante opdatering af viden

Vi vil alle gerne have tiden til at indhente den viden om designprocesser, -metoder, -forskning og -resultater som skabes over hele verden med forrygende hast. En designmaster koster penge, og værst af alt så tager den tid — megen tid.

Svaret ligger på den ene side i en fornyelse af den designfaglige diskurs. Denne blog er et forsøg på det. En del læser den, men kommentarerne udebliver. Desværre. Diskursen her stopper med min skrivning.

En anden vej er delingen af viden – en disciplin som designeren desværre ikke mestrer. Vi er dårlige til at bruge hinanden og kundebasen er for lille til at vi henviser store job til konkurrenter som har en kernekompetance der passer til nétop det.

Og iøvrigt, din kernekompetance — kender du den?

Kundeinddragelse før brugerinddragelse

En vigtig del af designtænkningen ligger i en inddragelse af designkunden — inddragelse er lig med ejerskab. Og føler kunden at der finder en inddragelse sted, så bliver det meget lettere for kunden at stole på designerens kompetance — det bliver hermed lettere for designeren at sælge design til kunden.
For den lille designvirksomhed i det 21. århundrede er kunden en samarbejdspartner og et medlem af arbejdsgruppen.

En eksplorativ brief – kundeinddragelse 101

Formuleringen “eksplorativ brief” dækker over en interviewlignende samtale med kunden med udgangspunkt i det briefingdokument eller den opgaveformulering som foreligger. Designeren skal i den eksplorative briefproces være velforberedt, undersøgende og villig til at diskutere ideer. Jeg ved at mange ikke bryder sig om at diskutere ideer i den indledende fase af et designjob, men tager designeren de nødvendige forbehold for ideernes revlevans og kvalitet, kan denne process skabe et solidt fundament for et endeligt briefingdokument. Den helt store kunst, som er forbundet med den eksplorative brief, er at kunne stille de nødvendige kritiske spørgsmål til kundens egen brief, uden at skabe en uheldig atmosfære af kritik, samt at kunne lægge ideer på bordet og se dem blive vendt, drejet og kasseret. Den eksplorative brief kan beskrives som en prototypingproces for den endelige brief. Eller: “En tålmodig bevægelse ind i kundens virkelighed”.

Evig prototyping

Ethvert stykke færdigt design er en prototype af den HELT rigtige løsning. Kommenter, afdæk alle svagheder, styrker og spinn-off-muligheder – eller logiske alternative brugsmuligheder for produktet. Tag en helt åben snak med kunden og gør rede for eventuelle praktiske løsningsmuligheder.

Kunderne er tilvænnet de digitale mediers flygtige karakter — og det er kun lige begyndt. Når alle designparametre kan justeres hele tiden, så vil designbegrebet ligeledes skifte karakter. Det øger kundernes forventninger til hastighed, priser og kvalitet. En uformel prototypingproces giver designeren mulighed for at styre kundens forventninger.

Designeren i en lille designvirksomhed skal se sig som designkonsulent. En facilitator af designimplementering. Designprocessen er på ingen måde tilendebragt med det færdige design. Involver gerne kunden i alle aspekter og spekulationer – det reducerer antallet af misforståelser og sikrer at alle parthavere bliver hørt i designprocessen. Et yderligere plus er at involveringsprincippet sikrer at kunden har den fulde forståelse for designerens ekspertise. Mange designkøbere er overraskende uvidende om designerens præcise kunnen. Og de får kun denne viden ved at blive involveret i processen.

Brugen af feedback skal være en del af designerens DNA

Læringsprocessen er i konstant udvikling og hvert enkelt stykke design bærer en stor mængde læring for både designer og kunde. Den systematiske brug af feedback kan give både kunde og designer et værdifuldt arkiv af procesinformation, holdninger og evner. Denne fælles “arv” bidrager i sidste ende til at skabe en tæt kunde/designer relation — og det er egentlig hvad det hele handler om, relation og tiltro.

Hans Christian Asmussen

2 Comments

  1. Hans Christian Asmussen

    Hej Esben

    Jeg vil starte med at beklage det sene svar. Lidt ærgerligt når jeg efterlyser kommentarer, men nu sker det så :)

    Jeg har haft rigtig gode erfaringer med at lade kunden præge designet fra start. Jeg vil vove at mene at der findes en ærekær og en lille smule utilnærmelig holdning hos rigtig mange designere – en holdning som nemt kan tolkes som ren og skær højrøvethed af kunderne. De små kunder er entreprenører. De har skabt deres egen levevej og de har en mening om tingene. Det er op til designeren at skabe en grad af tillid, tryghed og respekt som lader kunden “slippe grebet”. Det er ikke nemt at skabe dette klima – eller denne fælles erfaringsramme. Men designtænkningen er en metode som rent faktisk virker: Hvis du starter med den eksplorative brief og skaber et forum for udveksling af tanker og meninger – drop evt det meget 90′er-agtige forbehold overfor at lave skitser til et kundemøde – gå i dialog med kunden med alt hvad du har af værktøjer. Så er der grobund for både samarbejde, indlevelse og relationer.

    Mht. betalingen så virker det udmærket at indgå en klar aftale som giver kunden mulighed for at se designeren an og omvendt. 1 time kan være gratis og de første 5 timers research/eksplorativ brief/konkurrentsammenligning osv kan takseres til halv pris — det er blot et forslag.

    OG så er der de grundlæggende problemer for designfaget. Skræmmende mange kunder, både store og små, forventer faktisk gratis oplæg fra designere. Jeg ved ikke om det bygger på en ide om at vi elsker vores fag eller at vi bliver betragtet som idioter, men designbranchen er en skov af ikke betalte oplæg, konkurrencer hvor vinderen får “en HELT ny RØD cykel” og “…lav lige et eksempel så vi kan se hvad vi har at arbejde med…”. Kreativt arbejde rangerer ikke særlig højt i Innovationssamfundet medmindre det er crowdsourced. Og det præger helt indlysende vores kunder. Så lav en klar aftale, lyt til maven og fyr kunden hvis det er nødvendigt. Dårlige kunder giver dårligt arbejde og dårligt arbejde udskyder bare konkursen lidt. Men det gode fortsatte samarbejde er vores allervigtigste force som designere. Det er her både uddannelsen, evnerne og designtænkningen viser deres styrker – også i Innovationssamfundet – Hvad fanden det så end er!

    KH

    Hans Christian

  2. Esben

    Hej Christian

    Jeg vil tage din opfordring op :-)

    Mht. afsnittet “kundeinddragelse før brugerinddragelse”, hvornår og hvor meget tænker du kunden skal inddrages?

    Nye kunder, der ikke vil betale for den tid det tager at lave godt design, har, efter min mening, ofte tendens til at præge eller ligefrem overtage styringen med designprocessen. På den måde tror de at de frigør designeren fra tidskrævende opgaver eller, i værste fald, for at sikre at designeren skaber det design som kunden inderst inde allerede har afgjort med sig selv han/hun vil have.

    Som du selv skriver, så har små designvirksomheder ofte små virksomheder som kunder. Og lige så vel at designeren også skal fungere som bogholder, rengøringspersonale og Key Account Manager, så har den lille designvirksomheds kunder samme funktion. De skal også fungere som Marketingchefer. Og det kan naturligvis være svært når man som ejer af en lille virksomhed er vant til at være med i alle beslutninger, pludseligt at skulle lægge ansvaret fra sig.

Skriv et svar

*