Begrebsafklaring: Designtænkning – Design Thinking

Designtænkning defineres udfra en ide om hvordan en designer tænker. Det er indlysende. Men hvordan tænker en designer? Og hvad er en designer? Oven i disse kommer så behovet for at definere design. Ikke i den altfavnende forstand som ihærdigt forsøger at kalde enhver med et 3D program eller Photoshop for “designer” og alle andre som “designende”, men i relation til professionelle udøvende designere.

Når buzz-words som designtænkning trænger igennem til en større gruppe sker der ofte et meningsskred. Hver enkelt faggruppe skal indpasse begrebet i sit eget værdisæt. Der skæres kanter og indimellem mening. Jeg har samlet forskellige designeres/forfatteres indgange til en definition af begrebet i et forsøg på at skabe lidt overblik.

Designbegrebet

Problemerne starter egentlig allerede ved selve definitionen af design. Indtil for relativt få år siden var design noget som blev udført af en designer. En person med en faglig kompetance indenfor formgivning af diverse produkter. Denne enkle definition har været under voldsom udvikling gennem den sidste del af det 20. århundrede. Med samfundets øgede kompleksitet og udviklingen af stadig mere intrikate forretningsmodeller blev det nødvendige at give designbegrebet en ny bredde.

Definitionerne strækker sig vidt, fra det praktiske og præcise:

It can refer to a process (the act or practice of designing); or to the result of that process (a design, sketch, plan or model); or to the look or overall pattern of a product (“I like the design of that dress”)
John Walker

– til det langt mere filosofiske:

All men (Sic.) are designers. All that we do, almost all the time, is design, for design is basic to all human activity. The planning and patterning of any act toward a desired, foreseeable end constitutes the design process. Any attemt to separate design to make it a thing by itself, works counter to the fact that design is the primary underlying matrix of life.
Victor Papanek

Hvor Walker i høj grad definerer ordets sproglige betydning, arbejder Papanek i et ganske anderledes univers. Hans intellektuelt smukke designdefinition er helt ubrugelig, næsten destruktiv, når dagens designer skal finde sit ståsted i en verden hvor designbegrebet er blevet allemandseje.

En tredje definition kommer fra Dansk Design Center. Denne definition arbejder aktivt med den, helt centrale, æstetiske dimension. Det er en på mange måder velfungerende definition som dog har mangler. Ikke desto mindre har jeg valgt at benytte den i denne artikels sammenhæng:

Design = æstetik + merværdi

Design er resultatet af et bevidst og kreativt arbejde med en idé, et problem eller et ønske om forandring. Resultatet, materielt eller immaterielt, skal være præget af æstetik og skabe merværdi.

Jeg vil tillade mig at kalde denne definition for favnende. Som så mange mundrette definitioner er den umiddelbart logisk og tilforladelig. Men den er også udtryk for en uheldig simplificering af et ekstremt komplekst begreb.

Derfor er jeg ikke tilfreds med denne definition, den tager godt nok højde for det æstetiske indhold i design, og lægger derved afstand til de modeller som findes enten for regulære eller for filosofiske. Som udøvende designer mangler jeg specielt en ting i ligningen: VIDEN. Og den Viden bør eksistere hos designeren. Derfor er designbegrebet uden en definition af designeren – eller kreatøren og en tilsvarende præcisering af begrebet æstetik helt uden interesse for en designer som oplever en stadig kannibalisering af designbegrebet fra snart sagt alle sider.

Og så er der æstetikken. Store tænkere har sloges om hvad æstetik egentlig er lige siden 1753 hvor den purunge Alexander Baumgarten midt i Oplysningstidens rationelle klima — 30 år før Romantikken sætter ind — definerede den moderne opfattelse af netop dette begreb. En definition som har været under forandring lige siden. Og så her i andet årti af det 21. århundrede er design (som vi ikke rigtig kan blive enige om hvad er) = æstetik (som vi heller ikke rigtigt er sikre på hvad er) + merværdi (som ingen har nogensomhelst anelse om hvad er når det, som her, står alene) — blevet til en relativt officiel definition.

Designeren og tænkningen

Designeren er et menneske, som ved at trække på en bank af reflektiv erfaring parret med indgående viden om fremstillingsprocesser og en dyb formforståelse, skaber tilstande, processer eller artefakter, som løser et problem og har en fremtoning præget af skønhed.

Hvis vi kan blive enige om at ovenstående giver en plausibel definition af designeren, hvordan tænker hun eller han så? Jeg har gennemført en række interviews blandt grafiske designere for at få svar på netop dette. Jeg vil ikke gå nærmere ind i metoder eller den specifikke undersøgelse, blot vil jeg præsentere den model som med rimeligt belæg kan siges at afspejle den måde en designer tænker på:

Et bud på designerens proces — og måske tænkningen

En kort forklaring. Modellen baserer sig på Donald A. Schöns forskning, i særdeleshed hans tese omkring den professionelle praktiker og dennes arbejdsform. Schön kalder denne for refleksion-i-handling (reflection-in-action). For at præcisere dette kan vi benytte skitsen som eksempel. Skitsen som er en aktiv overvejelse af et problem. En løbende afsøgning/afgrænsning af en række forhold som knyttter sig til det problem som designeren forsøger at løse. Disse refleksioner-i-handlinger fordeler sig i en overordnet, muligvis spiralformet form, som kommer tættere og tættere på. Og til sidst munder ud i en beslutning. Det er den korte forklaring af modellen.
Den lange forklaring samt baggrunden for udformningen kan læses i min afhandling: Den grafiske designers arbejdsprocess. Afhandlingen kan hentes på issuu.com – link under Litteratur i slutningen af denne artikel.

Designtænkningen

Nu da forvirringen er total kan vi bevæge os videre til designtænkningen. Og dermed tilbage til artiklens udgangspunkt. Definitionen af designtænkning:

Tim Brown, IDEO.

CEO for IDEO Design, forfatter og designer Tim Brown er en af de helt store ambassadører for begrebet designtænkning. Han har skrevet flere bøger om emnet og er meget sikker i sin definition:

…a dicipline that uses the designer’s sensibility and methods to match people’s needs with what is technologically feasible and what a viable business strategy can convert into customer value and market opportunity.
– i Harvard Business Review, juni 2008

Hartmut Esslinger, frog Design.

Esslinger er grundlæggeren af designfirmaet frog Design. Han taler ikke direkte om designtænkning med om frog’s egen process frogTHINK. Denne proces er løseligt inddelt i tre faser. 1 Alternatives, 2 Random og 3 Provocation or Rejection. Kort fortalt dækker disse begreber over hhv. 1 fri association (Alternatives), 2 skub resultaterne af den frie association helt ud over kanten hvor de muligvis kan afføde overraskende iterationer(Random) og 3 ideerne føres frem til deres logiske konklusion og resultaterne forsvares overfor andre teams.
Esslinger ser i høj grad frogTHINK som et muligt redskab i stil med designtænkning.

Thomas Lockwood, Design Management Institute.

Lockwood er præsident for DMI i USA. Han har en PhD i designmanagement DMI arbejder på en større integration af design i erhvervslivet. På mange punkter har DMI gjort sig synonyme med designtænkning i business-sammenhæng. Instituttet har udgivet talrige bøger og artikler om emnet. Lockwood definerer designtænkning i samme baner som Tim Brown:

Design thinking is essentially a human centered process that emphazises observation, collaboration, fast learning, visulasation of ideas, rapid concept prototyping, and concurrent business analysis, which ultimately influences innovation and business strategy. The objective is to involve consumers, designers, and businesspeople in an integrative process, which can be applied to products, service, or even business design.
– i forordet til bogen “DesignThinking” fra 2010.

Roger Martin, Rothman School of Management, University of Toronto

Martin citerer Brown. Han benytter citatet herover fra Browns artikel i HBR. Hvad der gøre Martin spændende er at han prøver at nærme sig en egentlig definition af hvordan designeren egentlig tænker. Martin præsenterer den amerikanske filosof Charles Sanders Peirce (1839–1914). Peirce skabte begrebet abduktiv tænkning. Dette kræver en forklaring. Peirce mente at ny viden ikke blot opstår ved deduktion (koppen er netop blevet fyldt med varm the, derfor må den være varm), eller induktion (jeg kan mærke at koppen er varm). Han skabte derfor begrebet abduktion (der står en kande med kaffe ved siden af koppen så den kunne være varm). Abduktiv tænkning er, med andre ord at se et mønster i en tilstand og angive en hypotese på baggrund af det formodede mønster – og dette er, for Martin, præcis hvad en designer gør.

Paul Rand (1914-1996)

Mesteren selv taler ikke om designtænkning. Men jeg har fundet et betegnende citat i hans bog, “Design, Form and Chaos” fra 1993:

Design is a personal activity and springs from the creative impulse of an individual. Group design or design by committee, although occasionally useful, deprives the designer of the distinct pleasure of personal accomplishment and self-realization. It may even hinder his or her thought processes, because work is not practiced under natural tension-free conditions. Ideas have neither time to develop nor even the opportunity to occur. The tensions encountered in original work are different from those caused from discomfort or nervousness…

Hvad nu?

Lidt provokerende kunne det hævdes at idet design er noget som vi alle praktiserer hvorfor så betale en designer for det?

Langt ude?

Ikke helt. Det forholder sig desværre sådan at langt de fleste professionelle designere har mærket tilstedeværelsen af denne holdning på egen krop/virksomhed. Der findes talrige eksempler på kunder som udbeder sig gratis oplæg på selv relativt små designopgaver. Jeg gør det ikke. Men det er der altid en eller anden som vil. Visse kunder “køber” gerne denne vare, som ikke på nogen måde har en markedsmæssig holdbarhed – og resultatet?

Kunder som langsomt bliver utilfredse med “standarden” i dansk design. Specielt den grafiske designbranche er hårdt ramt af amatører. Personer som gennem revalidering har modtaget et 3 ugers kursus i Adobes programpakker og derefter med statslig subsidieret soft- og hardware underbyder et presset marked. Det er hverken smart eller reelt.

Kan situationen på sigt skabe en designbranche som ikke kan overleve?

Dementi

Hele ideen om designtænkning er vel egentlig en business gimmick. Et opdragende manifest til en ny kundegruppe? Når Tim Brown taler om “the designers sensibility” hvad mener han så, har han tænkt sig at lære businessfolk at tænke som designere? Skal vi så lære at tænke som advokater? Både Brown og Esslinger har en stor økonomisk interesse i at kunne sælge principmodeller til businessverdenen. Rand derimod havde intet ønske om at blive en del af managementbranchen. Efter nedenstående illustration og billedtekst fra bogen “Design, Form and Chaos at dømme forholder han sig dybt kritisk til hele tanken om at sætte kreativitet på formel.

Paul Rands billedtekst: This rosette, an enlagement of a toy roundel, becomes a valid illustration for the abstract idea of intuition merely by being so dubbed.

Senere skriver han:

…I believe that design quality is proportionately related to the distance that exists between the designer and the management at the top.

Designere er nødt til at kæmpe for deres eksistensret. Vi er nødt til at skabe os et rum som er vores. Processen betyder meget, men vores faglighed og vores viden er det egentlige fundament for vores arbejde som værdiskabende kreatører. Har vi adgang til virksomhedens topledelse, så kan vi skabe resultater.

Det er egentligt ganske enkelt. Designtænkning, det er det vi kan. Helt uden hjælp. Vi skal bare sidde i den rigtige stol. Og hvis ikke business-verdenen kan finde ud af det, så må vi selv skabe små agile designvirksomheder, som producerer artefakter i en kvalitet som vi kan stå inde for.

Andelsbevægelse, anyone?

Litteratur:

Asmussen, Hans Christian (2009). Den grafiske designers arbejdsprocess. Masterafhandling. http://issuu.com/hcasmussen/docs/masterafhandling_asmussen

Brown, Tim (2008). Design Thinking. Havard Business Review. Reprint R0806E. Hentet 20.03.2010 fra: http://hbr.org/2008/06/design-thinking/ar/1

Esslinger, Hartmut (2009). a fine line. San Francisco: Jossey-Bass.

Lockwood, Thomas (Red.). (2010). Design Thinking. New York: Allworth Press.

Martin, Roger (2009).The Design of Business: Why Design Thinking is The Next Competitive Advantage. Boston: Harvard Business Press

Papanek, Victor i Julier, Guy. (2008). The Culture of Design (2. udg.). Sage: London

Walker, John i Julier, Guy. (2008). The Culture of Design (2. udg.). Sage: London