Kimontheblog – ******* finder man da på nettet
|
Jeg faldt over denne sag igår. En ålborgensisk marketingperson udbreder sig glad om sine erfaringer med at købe logodesign på nettet. På sitet www.99designs.com har han leveret en brief og venter nu, igen glad, på at modtage mere end de sædvanlige to-tre forslag som han er vant til. Kim får sine forslag, mange forslag – han har jo betalt for at få et hurtigt resultat så prisen er $295. Kim bliver glad, han får sit logo – det er ikke muligt udfra visuelle signaler at afgøre om logoet repræsenterer en IT-virksomhed, en fabrikant af pumpemateriel eller en fødevaregrossist. Men Kim er og bliver glad. Han har sit logo… Kim skriver følgende:
og senere:
Selvfølgelig ser dette setup forjættende ud for en købmand. Vi køber jo alle vores lokumspapir på udsalg. Men Kim taler desværre til den store underskov af mindre virksomheder, som i høj grad ville kunne profitere af en stærk designprofil. Virksomheder som i Kims verden vil ende med at have uafklarede generiske typografiske treatments i stedet for visuelle identiteter. En del af problemet opløser sig selv. Jeg har kigget på de forslag som bliver sendt ind til konkurrencerne, mange bliver kopieret og postet igen på andre projekter. Men det som er rigtigt ærgeligt, er de manglende ambitioner som køberen viser. Der hvor det grafiske design kunne føre til en klarere identitet for virksomheden, og en bedre forståelse af virksomhedens værdier, får køberen nu en gang generiske farver og striber. Der er kun en vej ud af det morads som kimontheblog dypper sine fingre i. Designeren skal være uddannet til at give kunden et produkt, som i både ide, udførelse og koncept er exellent. Designeren skal råde over værktøjer til at opgradere kunden bredt, og kunden skal indse at design er en intim del af en forretnings chance for success. Designeren er konsulent, ikke blikkenslager. Bid iøvrigt mærke i det typografiske arbejde på Kims blog… |
Hej Kim
Kommentering er hele ideen :-)
Og ja. Jeg giver dig en hård medfart. Og ja den er klart bureausnobbet ;-). Men min hovedpointe er at designeren er en løbende samarbejdspartner for virksomheden. En virksomhedsidentitet er, for mig, en kompleks opgave som kræver at designeren sætter sig ind i en lang række problematikker som ikke altid er udtalte.
Hvad jeg er helt enig i er behovet for at diskutere de muligheder som byder sig i en globaliseret verden – på godt og ondt.
Jeg er iøvrigt ikke i tvivl om at Ignacio (Argentineren) er en både talentfuld og behagelig person.
Hej Hans Christian!
Dejligt at se respons fra sine blogs. Også selvom du har valgt at give mine oplevelser en hård medfart.
Og jeg synes også du sætter dig højere end godt er, faktisk lidt gammeldags “bureausnoppet”. Bagved de afleverede profiler gemmer der sig faktisk dygtige designere, som arbejder professionelt på området. Argentineren, som jeg nu samarbejder med, er en ung talentfuld person, der læser til grafisk design på et universitet i Bounes Aires. Han vandt fx i skarp konkurrence med en professionel freelance designer fra Indiana i USA. Før konkurrencen fik de et udførligt brief, som gav dem mulighed for at sætte dem ind i kernen af vores virksomhed. Derefter havde jeg en tæt dialog med de bedste designere for at levere det ultimative design til konkurrencen. Det fungerer faktisk fuldstændigt som at samarbejde med et lokalt reklamebureau. Og så siger du designerne anvender genbrug??? Da jeg i sine tid fik et meget dyrtkøbt forslag fra et meget fint Københavns reklamebureau foreslog de at virksomheden skulle have et slogan, der hed “Keep IT simple”. Genbrug findes alle stedder – og man skal heller ikke være bange for det. Det skal bare passe ind i forhold til virksomhedens personlige profil sammenholdt markedets perception af virksomheden.
Så “wake up and smell the coffee” for at blive i genbruget. Tilgangen til personer, der kan hjælpe dig med at udføre nogle opgaver udvidder sig dag til dag.